07. september 2021 - ROOF

ROOF Management A/S styrker bestyrelsen med nye kræfter

Viden / Internt / ROOF Management A/S styrker bestyrelsen med nye kræfter | Læsetid 3 minutter
ROOF Management A/S styrker bestyrelsen med nye kræfter

Der er vind i sejlene hos Asset Management selskabet ROOF Management A/S, som i 2021 har udvidet medarbejderstaben med hele 12 nye medarbejdere. Senest kunne vi berette om nyansættelsen af Senior Investment Manager, Brian Rathje, og siden er Robert Husted tiltrådt som kundedirektør, mens marketing-teamet er blevet udvidet med to nye medarbejdere.

Pr. 1. september er der nu også nye toner i bestyrelsen. Her bydes et varmt velkommen til Pernille Sandberg Bech, CEO og stifter af Goodtalks, og Lars Brondt, COO hos Hovedstadens Ejendomsadministration A/S. Bettina Lange og Malene Erhrenskjöld udtræder, mens Peter Lindegaard fortsat sidder som bestyrelsesformand og Thomas Hvalsø Hansen som næstformand.

Camilla Dalum, CEO hos ROOF Management A/S, lægger ikke skjul på sin begejstring for at have kapret de to eftertragtede profiler til ROOF’s bestyrelse:

ROOF er i vækst, og med de helt rette kompetencer og personligheder i team og bestyrelse kommer vi længst. Både Pernille og Lars er håndplukket til formålet, og vi byder dem velkommen hos ROOF med stor ydmyghed og forventningens glæde. Hver især byder de ind med skarpe perspektiver på både ledelse og udvikling, og så har de begge mennesket i centrum, hvilket matcher ROOF’s værdier godt. Pernille er enormt inspirerende, og hun kan noget helt unikt med motivation, mennesker og forandring. Lars er særdeles respekteret i ejendomsbranchen og foruden hans empatiske væsen, byder han ind med en særlig evne til at skabe værdi og fremgang – og mange visionære idéer. Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen herfra – med dem på holdet.

Om de nye udfordringer siger Pernille Sandberg Bech:

Jeg er enormt ydmyg og taknemlig over muligheden for at indtræde i bestyrelsen hos ROOF Management. Holdet bag ROOF tænker visionært og har et skarpt blik for fremtiden. At sætte en bestyrelse med diversitet er blot ét udtryk, men også tankerne bag at lancere en investeringsplatform der giver alle mennesker mulighed for at investere i noget håndgribeligt som mursten er meget fremadsynet. Jeg håber med min kommercielle ’popcornhjerne’ og erfaring med community og brandbuilding at kunne bidrage på rejsen.

Også Lars Brondt uddyber sine refleksioner om indtræden i bestyrelsen her:

ROOF Management A/S er en virksomhed med et stærkt værdisæt, en tydelig vision og en klar value proposition til markedet og kunderne skabt af Camilla Dalum og hendes team af dygtige medarbejdere. Netop disse elementer og muligheden for at skabe værdi i krydsfeltet mellem PropTech og ejendomsinvesteringer tiltaler mig enormt. Jeg glæder mig til at bruge min viden om ejendomme, mit kendskab til branchens aktører og vilkår samt min erfaring med ledelse af organisationer og teams til at bidrage til den fortsatte positive udvikling og skalering af ROOF.

Pernille Sandberg Bech

Pernille er CEO og stifter af Goodtalks. Hun har bl.a. en baggrund som CHRO hos Aleris-Hamlet Hospitaler og HR & Kommunikationsansvarlig hos Falck Assistance. Pernille sidder på yderligere to bestyrelsesposter samt i to bestyrelsesråd. Pernille Sandberg Bech er en respekteret HR-profil, som er meget synlig i iværksættermiljøet, mediebilledet og særligt på LinkedIn. Her deler hun ud af positive indlæg, motiverer til personlig udvikling og opfordrer til opbakkende ledelse i trit med tiden.

Lars Brondt

Lars Brondt er uddannet advokat og har +18 års erfaring med ejendomme og entrepriseret. Han har en baggrund som bl.a. direktør hos EjendomDanmark og kommerciel direktør hos Newsec Property Asset Management og partner i Stronghold Invest AB. I dag er Lars COO i en privatejet ejendomskoncern og her ansat i Hovedstadens Ejendomsadministration A/S. Lars sidder også i bestyrelsen i en anden dansk PropTech virksomhed, nemlig Estaid, som er en digital platform, der giver let adgang til og overblik over alle ejendomsdata til branchens professionelle aktører. Lars

Mere fra os

Vi holder dig opdateret på ejendomsmarkedet - læs vores nyeste indlæg her